Новости Энциклопедия переводчика Блоги Авторский дневник Форум Работа

Декларация Поиск О нас пишут Награды Читальня Конкурсы Опросы








ГП-цитатник

Страницы нашей истории глазами датчанина

датский, исландский, норвежский, фарерский, шведский языки

Модератор: kirobite

Страницы нашей истории глазами датчанина

Сообщение усталый нищеброд » Ср июл 13, 2016 20:50

Это о временах начала прошлого века в газете за 1947 год.
Изображение
Med Johannes den Døbers Hand i Kurerposten

Ung Danskers fantastiske Oplevelser efter forrige Verdenskrig

SØNDAGS-SIDERNE * 10. August 1947

Forrige Verdenskrig! Man synes, det er en Evighed siden, den fandt Sted, og Begivenhederne dengang tegner sig blegt og taaget paa Baggrund af alt det meget, som er sket i den sidste halve Snes Aar - og dog var Krigen 1914-18 Forløberen for mangt og meget, som den sidste Krig førte med sig. Ogsaa i 1914-18 blev en Verden styrtet i Grus, og der blev vendt op og ned paa Menneske-skæbner, ikke mindst i Rusland, hvis Overklasse blev forjaget eller udryddet; men før Bolchevikere fik det faste Tag i Landet, som de ikke siden har sluppet, blev der fra "de Hvide"s Side sat en Aktion i Gang for at redde Czarriget og alt, hvad der hørte det til. En Episode fra denne bevægede Efterkrigstid, hvori en ung Dansker kom til at spille en betyd-ningsfuld Rolle, skal berettes her.

Ruslands Skæbnetime
- Faa Dage efter at Krigen brød ud i August 1914, gjorde jeg min Entré i Sct. Petersborg, fortællev Afdelingsleder Axel Bjerregaard-Larsen i det store Optikfirma F. A. Thiele i København. Jeg havde staaet i Lære herhjemme i Danmark, men havde altid haft ubetvingelig Lyst til at komme ud og se mig om, og min Chef, den kendte Smøreksportør H. Klitgaard billigede mine Rejselyster og hjalp mig af Sted til Rusland.
Truende Rygter svirrede, men man var ung og letsindig, tænkte den Gang - som ogsaa sidst - at en Krig kunde da ikke vare ret længe; hvis den overhovedet kunde bryde ud, og drog glad af Sted. Jeg havde faaet Plads i det vældige russiske Firma Manesky Bros & N. Meshkoff, der havde 45 Filialer spredt over hele Rusland. Jeg kom til Hovedsædet i daværende Sct. Petersborg, som jeg iøvrigt oplevede under tre forskellige Navne, idet jeg forblev i Rusland til November 1918. Faktisk mærkede vi i de første Krigsaar ikke noget videre til Krigen, ud over den Oprørsaand, der nu og da kom til Udbrud, men blev slaaet ned, samt i Slutningen uhyggelige Perioder af Hungertyfus.
I Begyndelsen af 1917 var Tilstandene imidlertid blevet saa uholdbare for det siddende Regime, at Opstandene antog meget alvorlig Karakter. I Februar forsøgtes den første større Opstand, der dog ikke blev gennemført, men som gav Oprørerne nyt Blod paa Tanden, saaledes at de fik Mod til at forsøge igen sidst i Juni samme Aar.
Endnu var de ikke stærke nok. Kosakkerne knuste ogsaa denne Opstand, men det var tydeligt, at Czardømmets Tid var ved at være ude, og da Bolchevikkerne forsøgte en ny Opstand i Oktober, var det ude med Czardømmet - denne Gang var Oprørerne saa stærke, at de Kejsertro maatte vige. Den 25. Oktober - efter vesteuropæisk Tid den 7. November - tog Bolchevikkerne Styret, og dermed var den nuværende Epoke i russisk Politik og Udvikling grundlagt.
Sammen med det danske Gesandtskab rejste jeg og en Del andre hjem til Danmark, men selv om vi havde Mindet om en Række frygtelige Dage, hvor Hungertyfus og Terror havde hersket, med hjem, var Eventyrlyster langt fra udslukt.

Eventyrlige Dage i Estland
Da der blev oprettet en International russisk Hjælpekomite, meldte jeg mig og blev antaget som Sekretær og Kasserer. I August 1919 befandt jeg mig i Estland, hvorfra Komiteens Arbejde med at skaffe Mad, Klæder, Medikamenter eic. til den russiske hvide Hær, der dels kæmpede for egne Maal, dels for at hjælpe Estlænderne, skulde ledes.
I Estland levedes et hektisk, internationalt Liv, hvor Hær stod mod Hær, naar det gjaldt om at erobre de skønne Kvinders Gunst.
Naar Dagens Kampe var overstaaet, festede man Aftener og Nætter igennem. Ude paa Rheden laa i lange Perioder engelske Krigsskibe opankret, og nu og da blandede de sig i de indre Stridigheder. Jeg husker bl. a. en Gang, hvor et Par engelske Krigsskibe løb op til Kronstadt og fra den russiske Flaade, der laa her, erobrede et Par Torpedobaade, som de bragte hjem i Triumf, og som kom til at danne Grundstammen i den estniske Flaade.
I Estland gjorde jeg Bekendtskab med en Søn af Grev Alexander Grabbe, der havde været Chef for Czarens Livkosakker. Under Kampene mod Bolchevikkerne var disse Kosakker og andre "hvide" Russere, der tilsammen dannede den saakaldte Nordvestarmé, trængt helt ind til det keiserlige Slot i Gatschina. Hæren førtes af Helten fra Erzerum, General Nicholai Judenitsch, og Maalet var at tilbageerobre Sct. Petersburg eller Leningrad, som Byen nu hed efter en kort Overgang at have heddet Petrograd.

Et uerstatteligt Klenodie
Det lykkedes imidlertid ikke; men under Opholdet i Gatschina lykkedes det at redde Ruslands helligste Relikvie, Johannes den Døbers Haand, der i Aarhundreder havda været i den russiske Kejserslægts Besiddelse.
Sagnet gaar, at da Jøderna var i Færd med at begrave Johannes den Døber, blev de overmandet at en romersk Hærafdeling, der afhuggede Haanden, som det lykkedes Jøderne at redde og balsamere. Aarhundreder senere blev Haanden skænket til Malteserridderne, der igen skænkede den til Kejser Paul den Første som Tak for de Tjenester, han havde gjort Ordenen. Siden da havde Relikvien været opbevaret blandt Kejserhusets kostbare Skatte, og stor var Glæden over, at den var fundet. Samtidig havde man reddet en anden uerstattelig Relikvie, en Ikon, forestillende Jomfru Marie og fra et saa tidligt Tidspunkt, at den hellige Jomfru var malet med krum Næse. Billedet var indfattet i en kostelig Ramme med dueægstore Ædelstene og Perler. Disse Skatte havde man faaet med ud af Landet, da Anslaget mod Petrograd mislykkedes, og det gjaldt nu blot om at føre dem til et sikkert Gemmested.

Relikvierne med dansk Kurérpost
Den unge Grev Grabbe spurgte mig, om jeg kunde tænke mig at føre dem til Danmark, til Enkekejserinde Dagmar, og jeg invilgede naturligvis straks. Som dansk Kurer blev jeg saa sendt af Sted med de kostelige Skatte velforvarede i Kurerposten; men jeg skal ikke nægte, at jeg var lykkelig, da jeg stod velbeholden i København.
Min daværende Chef, Direktør Plum, overbragte Kong Christian den X Relikvierne, og Kongen sørgede for, at de kom Enkekejserinden i Hænde. Som Tak for "Postbesørge1sen" fik jeg overrakt Russisk Røde Kors og Sct. Anna Ordenen med Sværd og Baand.
Relikviernes videre Skæbne kender jeg ikke. Jeg ved kun, at de efter Enkejserindens Død kom til Berlin, hvor der levede ikke saa faa russiske Flygtninge, og af disse blev de bragt videre til Sofia - men dermed taber deres Skæbne sig i det dunkle.
Selv maatte jeg aftjene min Værnepligt og laa som Infanterist i Kastellet til Foraaret 1922, da jeg rejste til Berlin, hvor jeg var bosat til 1924. Efter min Hjemkomst har jeg været ansat i Firmaet F. A. Thilele og har fartet rundt i Europa paa Forretningsreiser. Rusland har jeg dog aldrig genset, men jeg mindes tit med Glæde, Tak og Vemod de begivenhedsrige Aar i det gamle Rusland.

BODIL BRAHM ERLANDSEN.

Картинки: http://www.kb.dk/images/billed/2010/okt ... 168559/en/
http://www.kb.dk/images/billed/2010/okt ... 168553/en/
И еще какие-то ссылки есть в последних постах на pastvu.com
По тэгу СПб: https://pastvu.com/ps?f=r!5_rp!2077!262!1025_s!5_t!1!2
Аватара пользователя
усталый нищеброд

 
Сообщения: 795
Зарегистрирован: Пн янв 09, 2012 06:03
Откуда: оттуда






Словари русского языка

www.gramota.ru
Словарь Мультитран
Язык

Вернуться в Скандинавская гавань

Кто сейчас на конференции

Сейчас этот форум просматривают: нет зарегистрированных пользователей и гости: 1